Bliv klogere på S/4HANA migrering og håndtering af persondata i SAP
Hvis du klikker ind på 2BM’s hjemmeside, 2bm.dk, vil det hurtigt gå op for dig, at det danske IT-konsulenthus, der har fokus på SAP, er en seriøs partner, når det kommer til den populære og allestedsnærværende administrative software. Læs med her, hvis du vil blive klogere på S/4HANA migrering, og hvordan din virksomhed nemmere kan håndtere persondata i SAP.
S/4HANA migrering
I 2025 ophører understøttelsen af de tidligere ERC-løsninger, og derfor er der flere og flere virksomheder, der står over for en S/4HANA migrering. SAP flytter nemlig sin teknologiske platform til S/4HANA, hvorfor en migration hertil er virkeligheden for mange virksomheder. 2BM er en af de danske virksomheder, der er bedst klædt på til at forberede din virksomhed og hjælpe jer med at få en så problemfri og optimal S/4HANA migrering som muligt. Migreringen til S/4HANA er fyldt med muligheder, og med de erfarne og dygtige konsulenter fra 2BM vil jeres virksomhed også opleve dette. For konverteringen til den nye platform er også en invitation til at optimere eksisterende processer i jeres forretning. 2BM’s konsulenter er naturligvis blandt landets bedste til at identificere disse. Det gør de blandt andet på baggrund af en dybdegående foranalyse.
Håndtering af persondata i SAP
2BM har gjort håndtering af persondata i SAP simpelt og effektivt. For med deres værktøjssæt kaldet 2BM GDPR Suite, får I en række værktøjer, der er gearet til en samtid, hvor Persondataforordningen, som GDPR også kaldes, er virkeligheden for alle virksomheder. Sagen er nemlig, at alle personer i princippet ejer den persondata, som din virksomhed indsamler om dem. Det gælder både for nuværende og tidligere ansatte, kunder og partnere. Disse enkeltpersoner har altså ret til at få indsigt i persondataene. Derfor er det bl.a. vigtigt, at I som virksomhed nemt, overskueligt og sikkert kan håndtere persondata i SAP. Hvis en kunde fx beder om at få et indblik, har det tidligere været et tidskrævende, manuelt arbejde at indsamle og håndtere persondataene i SAP. Disse tider er dog heldigvis ovre.