USA’s storslåede natur sætter livet i perspektiv

USA’s storslåede natur sætter livet i perspektiv

”The Best of the West” er en titel, der ikke lover for meget. Med Ans Rejsers guidede tur til den amerikanske vestkyst får du oplevelser for livet. Du vil blive konfronteret med noget af det største og smukkeste natur, landet kan byde på.

Se solopgangen fra Toroweap Point i Grand Canyon

USA er måske nok en ung nation, men landskabet er ældgammelt. En tur gennem nogle af kontinentets mest storslåede nationalparker vil minde dig om, hvor lille og flygtig den menneskelige eksistens er sammenlignet med naturens ekstreme kræfter, enorme størrelser og evige levetid. Det er superlativerne, der kendertegner en tur til USA’s vestkyst: du kommer til at stå ansigt til ansigt med verdens største hav og de største nationalparker med de højeste træer og de dybeste dale.

Jordens farverige vidundere

Solen går ned over de store klippeformationer. Himlens og jordens ildrøde farver blandes sammen til et fantastisk flammehav for øjnene af dig. Du står i Grand Canyon, den måske mest kendte nationalpark i USA. Landskabet har fuldstændig ændret karakter fra tidligere på dagen, hvor du gik rundt og beundrede de forunderlige ørken- og klippelandskaber. Sollyset har nemlig en stor betydning for, hvordan de røde, brune og orange farver tager sig ud. Det er intet mindre end en ufattelig storhed, der ligger foran dig ligger så langt øjet rækker.

Solopgang i Bryce Canyon

De røde ørkener

Du er virkelig langt hjemmefra i det amerikanske ørkenlandskab. Det er en forunderlig oplevelse at bevæge sig rundt i enestående natursceneri, der er Bryce Canyon. Det smukke landskab består af røde og særprægede kalkstensklipper, der strækker sig op mod himlen, og store, naturskabte hvælvinger. Men det ligner mest af alt et filmset, hvor klipperne er lavet af papmaché. En grad af deja-vu vil du opleve, når du står i Monument Valley. Her vil du uden tvivl blive ført ind i scenariet fra en klassisk western med heste, pistoler og saloner. Dalen er nemlig blevet brugt som bagtæppe i utallige film.

De frodigt grønne dale

Det ene øjeblik har du stået og måbet op af en rød klippevæg, der er 300 meter høj i Zion Nationalpark. Det næste øjeblik står du ved roden af et himmelstræbende sequoia-træ, der er over 100 meter højt og et par tusinde år gammelt i Yosemite National Park. Et besøg i denne selvfølgelig også kæmpestore nationalpark er af en helt anden karakter end de andre. Yosemite er frodig med grønne fyrtræer, grå, forrevne klipper og blanke, blå søer. Man kan forbavses over, at der inden for relativ kort afstand findes natur så markant anerledes end de ørkenlandskaber, du få dage forinden befandt dig i.

Yosemite National Park

Den menneskelige natur

Midt i al denne fantastiske natur synes den menneskelige tilstedeværelse på kloden ubetydelig, og en eksistentiel krise kan komme snigende. Heldigvis dukker et menneskeskabt ”vandhul” op midt i ørkenen, som var det et neonoplyst fatamorgana: Las Vegas, Syndernes By. En rundtur i dette mærkværdige sted er som en antropologisk rejse ind i den menneskelige natur. Nydelse og tilfredsstillelse i form af underholdning, pengegevinster og alkohol ad libitum karakteriserer dette neonoplyste paradis. Her kan du glemme dit virkelige liv for en stund og forsvinde ind i jagten på alt, hvad dit hjerte måtte begære.

Vegas baby, yeah!

Velkommen hjemrejse

Efter de mange indtryk er den lange flyvetur hjem til Billund helt velkommen. Her er man tvunget til bare at sidde stille og fordøje indtrykkene. Konfrontationer med nogle af verdens største, vildeste og smukkeste naturlige vidundere har sat gang i tankerne og følelserne. Og mens du svæver i luften højt over Atlanterhavet, kan du også glæde dig lidt over, hvad vi som mennesker trods alt også kan udrette.

Comments are closed.